Behandling

Refertilisation

Er man steriliseret, men har ønske om flere børn, kan refertilisation foretages.

Det er dog vigtigt at vide, at der ikke er nogen garanti for, at man bliver fertil igen. 80% af mændene, der får foretaget operationen, får sædceller i sæden igen, og må derfor teoretisk set forventes at være fertile. Der kan dog være forringet sædkvaliteten alt efter hvor længe, man har været steriliseret.

Forundersøgelse inden operation

Inden operationen foretages der en forundersøgelser, hvor vi gennemgår:

Vi anbefaler, at du har en ledsager med samt, at du tænker over eventuelle spørgsmål. Skriv dem gerne ned. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal der være mindst 7 dage imellem forundersøgelse og operation.

  • Informationer om indgrebet, det forventede resultat, risici/komplikationer og efterforløbet
  • Din helbredstilstand
  • Dine spørgsmål og forventninger

Sådan forbereder du dig til operationen

Det vigtigste er, at du har læst dette materiale og, at du har fået besvaret de spørgsmål, du måtte have inden operationen, så du er velinformeret og tryg omkring, hvad der skal ske.

Operationen foregår i lokalbedøvelse. Du vil få en særskilt vejledning omkring bedøvelsen. Vi anbefaler, at du sørger for at have nogen, der kan transportere dig hjem efter operationen.

Hvis du ryger, anbefales det at ophøre 6 uger inden operation og undlade at påbegynde rygning efter operationen.

Sådan foregår operationen

Den foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 1 ¾ time. Du kan forlade klinikken, så snart operationen er slut.

Ved operationen laves der et snit på begge sider af pungen. De overskårne sædstrenge identificeres, oprenses og sys sammen. Til sidst sys huden sammen med en tynd selvopløselig tråd, og der sættes sugende forbinding samt isposer på sårene.

Er der risici forbundet med operationen?

Når man skærer i huden, er der altid risiko for blødning, infektion, føleforstyrrelser og kroniske (vedvarende) smerter. Risikoen for komplikationer er bl.a. større, hvis du har diabetes (sukkersyge), er overvægtig eller ryger.

  • Blødning: der vil altid være mere eller mindre blødning fra et sår. Yderst sjældent er der behov for at stoppe blødningen ved et lille kirurgisk indgreb.
  • Infektion: vil ofte blive synligt indenfor 1-2 uger. Det er sjældent (< 1%) og kan normalt behandles med vand og sæbe. Der er meget sjældent behov for antibiotika.
  • Føleforstyrrelser: du vil opleve nedsat følesans i operationsområdet. Følesansen kommer normalt tilbage i løbet af uger til måneder. Hvis dette ikke er tilfældet efter 3-6 mdr., er tilstanden formentlig blivende, men er sjældent generende.
  • Smerter: de umiddelbare smerter i tilslutning til operationen forsvinder i løbet af dage til uger. Der udleveres en vejledning om smertebehandling efter operationen. Hvis receptpligtig medicin er påkrævet, udleveres dette fra klinikken. Kroniske (vedvarende) smerter ses hos < 1% og er vanskelige at behandle.

Godt at vide inden

På operationsdagen får du udleveret skriftlig information, der gennemgår efterforløbet grundigt. Nedenfor gives den information, der er nyttig at have på nuværende tidspunkt:

Såfremt der ikke har været komplikationer, er der normalt ingen restriktioner efter de første 3 dage. Et resultat kan forventes fra dagen efter operationen. Effekten af operationen er varig indtil eventuel gentagelse af sterilisation.

Der er ikke planlagte kontroller, men kontrol kan altid aftales ved behov og er uden beregning.

  • Du kan forlade klinikken umiddelbart efter operationen
  • Du skal forholde dig i ro de første 3 dage, men ikke være sengeliggende
  • Du er normalt tilbage på arbejde efter få dage (afhængig af arbejdets karakter)
  • Du må have samleje efter de første tre dage, men ofte går der flere dage, før man har lyst

Hvad koster refertilisation?

Forundersøgelse: 500 kr. Når du har betalt en forundersøgelse, er alle fremtidige plastikkirurgiske forundersøgelser gratis.

Operation — én side: 11.000 kr. Begge sider: 18.000 kr.

Trådfjernelse og eventuelle yderligere kontroller efter operationen er altid inkluderet. Ligeledes udføres der korrektion vederlagsfrit, når en korrektion er relevant.